KI-ZENYOGA

Denne yoga er baseret på meridian/energi systemet. Meridianer er energi veje, hvor Ki (energi / livskraft / prana / chi) bevæger sig gennem og ud i hele kroppen. Når Ki ikke flyder korrekt og harmonisk opstår der ubalancer. Ved at korrigerer og genoprette Ki i kroppen så den flyder harmonisk, afbalanceres både krop, sind og følelser. 

Der arbejdes med de forskellige energiretninger og meridiansystemet gennem fysiske, mentale og meditative øvelser. Vi kommer i kontakt med den indre krop hvor Ki tager plads og regenererer kroppen. Vi lærer at bruge og bevare den energi (Ki) vi har til rådighed. Styrke de inderste små korte muskelfibre, som holder vores korpus i den rette stilling. Går på opdagelse i vores indre oplevelse af og overgive kroppen til den rette spændingsbalance. Få fokus på den udrensende/oplivende og afspændende effekt via vejrtrækning. 

Yoga forener og skabe harmoni i krop, sind og ånd, balancere det maskuline og feminine, det indre og ydre, det kølende og varmende, det jordiske og himmelske.

Yoga strækker og blødgør kroppens muskler, led og bindevæv led samt strækker sindet og styrker tålmodigheden, holder os vitale og ungdommelige i vores mentale bevidsthed, bevægelser og kredsløb.

Yoga sænker også vores stressniveau og udvider evnen til at rumme vores tanker og følelser.  Dette gøres bl.a. ved indlagte meditative øvelser eller meditation.

Ved at fordybe dig i stillingerne og vende opmærksomheden indad i takt med åndedrættet, kommer du helt ind til kroppens kerne af følelsesmæssige spændinger. Ved at overgive dig lige hèr glider du over i din energetiske krop, det er her kroppen vil søge tilbage til den harmoniske tilstand der er til rådighed i hukommelsen. 

Pranayama/Åndedrætsteknik
Forskellige typer af åndedrætsteknikker også kaldet pranayama, vil altid indgå i øvelserne. Teknikkerne er et redskab til at opnå indre såvel som ydre ro, pranayama sørger for optimal udnyttelse af lungekapaciteten og er med til at rense sindet. Pranayama sænker vores stress niveau og prøver dermed at harmoniserer hjerne og hjerte, derved kommer der mere balance mellem vores sympatiske- og parasympatiske nervesystem.